• Fragt 39 kr.
  • Fri fragt over 399 kr.
  • Levering 1-3 dage
0
0,00 DKK
Indtast din søgning
 

Tikiri

En verden af søde dyr

Det Sri Lankanske børnebrand Tikiri producerer de sødeste gummidyr til de mindste. Alle deres produkter tager udgangspunkt i børnenes velvære, og dyrene har derfor fokus på at underholde de små. De er skabt til at udvikle børn både emotionelt og fysisk, hvorfor de alle har sjove og hyggelige funktioner. De kan nemlig både bruges som bidedyr, rangle og vandlegetøj. Og ingen grund til bekymring, for alle dyrene er nemlig fremstillet i naturgummi, hvorfor de små kære sagtens kan bide løs og pjaske med dem i badevandet. Se vores udvalg af Tikiris skønne gummidyr her.

---

Tag på safari

Hos Mini Nordic har vi alle Tikiris søde dyr fra Afrika. Udvalget tæller den søde Zebra med de fine striber, den runde Elefant med den svingende snabel, den lyserøde Flodhest med det kæmpe smil, den prikkede Giraf med den lange hals, den venlige Krokodille med den snoede hale og den prægtige Løve med dem majestætiske manke. Alle har de fantastiske og børnevenlige udtryk. De er 100% naturlige på grund af det materiale de er fremstillet i – nemlig naturgummi – og det gør dem yderst anvendelige og optimale til mange forskellige børnelege. Så nu er det blot op til jer at vælge jeres favorit. Hvilket dyr bliver mon jeres nye bedste ven?

Brug dyrene som rangle

Tikiri er et sinhalesisk ord, og oversat til engelsk betyder det ”Teeny Tiny”. Ordet har en blød og behagelig lyd, præcis som de søde bidedyr, og netop på denne baggrund er brandets navn opstået. Hos Mini Nordic synes vi, at navnet passer perfekt til gummidyrene, da de har den skønneste lyd når man ryster dem. På grund af denne funktion er dyrene med til at stimulere de smås sanser, og det lærer dem, at nogle ting siger lyde, når man bevæger dem. De er desuden med til at styrke motorikken og koordineringsevnen, og så er de helt perfekte, når de små skal distraheres under et bleskift. Det har stor underholdningsværdi for de mindste, så mangler du en rangle til en lille, vil vi til hver en tid anbefale dig de bløde dyr fra Tikiri.

Til de ømme gummer

Når de små begynder at få tænder, vil gummerne ofte begynde at gøre ondt. Her kan det være en rigtig god idé at anskaffe jer et bidedyr til jeres baby, så han eller hun kan få stimuleret de ømme gummer. Det vil mindske smerten og give en sanselige oplevelse. Bidedyr bidrager nemlig til, at børn kan udforske sanserne i munden, og de styrker desuden også tyggemusklen. Alt sammen vigtige elementer i de smås udvikling.

Gå glad i bad

Nogle børn elsker at bade – andre gør ikke. Uanset hvad er badedyr som regel med til at gøre badet endnu sjovere. Tikiris gummidyr kan sagtens bruges som vandlegetøj på grund af materialet, og da de ingen huller har, indtager de intet vand, og kan derfor holdes rene både indvendig og udvendig. Det gør dem til optimale badedyr, og vi tør godt at garantere, at de søde venner er sjove at lege og pjaske med i vandet. Er du lige så vild med de søde dyr, som vi er, lover vi dig, at du med god samvittighed kan lægge dem i kurven. Tikiri producerer nemlig ingen af deres dyr uden at vide, at alle krav til social- og miljømæssig ansvarlighed bliver overholdt. For vores jord og vores børns fremtid er vigtig, og det har Tikiri altid for øje.