• Fragt 39 kr.
  • Fri fragt over 399 kr.
  • Levering 1-3 dage
0
0,00 DKK
Indtast din søgning
 
 

"Mor til pseudotvillinger, tanker og bekymringer"

"Mor til pseudotvillinger, tanker og bekymringer"
Da vi pludselig stod med en positiv graviditetstest var den første følelse overvældende følelse af lykke. Vi skulle have en baby. Vores 6 måneder gamle datter skulle være storesøster. Det var så vildt. 
- Lægebesøg, scanninger, vandrejournal osv havde jeg heldigvis helt styr på, for jeg havde lige været hele møllen igennem for under et år siden. Det hele var ren lykke. 

Efter et par uger blev jeg ramt af panik. 
Jeg lå søvnløs om natten og tankerne fløj rundt. Hvordan skulle jeg kunne elske et andet menneske ligeså højt som Lærke? - ville nogen af vores børn komme til at føle sig tilsidesat? Kunne jeg give kærlighed og nærvær nok til dem begge? Ville der komme søskendejalousi? Og hvad gør man egentlig lige hvis de begge græder på samme tid? Tankerne var mange. Både gode tanker, men også en masse katastrofe tanker. 
Jeg vidste jo godt hvordan man er mor.. Altså for Lærke. Men hvordan er man egentlig mor til to? Og hvad hvis vi fik et barn der krævede ekstra meget? Hvordan skulle det gå når M startede arbejde igen efter barsel og jeg skulle være alene med to så små børn hele dagen?

Når tankerne fløj aller mest, var det vigtigt at jeg huskede mig selv på at det hele nok skulle gå og at alt ikke kan planlægges. Rutiner og løsninger kunne først laves når den nye baby var kommet til verdenen. Og selvfølgelig kunne jeg være nok for begge mine børn. 

Tiden gik, og jo tættere jeg kom på fødslen, jo mere panikkede jeg igen. 
Jeg havde jo lige været igennem én forfærdelig fødsel - hvorfor udsatte jeg mig selv for det igen? 
Var jeg i stand til at arbejde med mine veer denne gang, eller ville jeg panikke i frygten over at fødslen måske blev ligeså slem som Lærkes? 

Tiden gik og på terminsdagen fik jeg den første ve. De kom hurtigt regelmæssigt og efter et par timer tog vi på hospitalet. Sebastian kom til verden 1,5 time efter ankomst til hospitalet i en hurtig drømmefødsel. 

20 minutter efter fødslen så Lærke sin lillebror første gang, og det var kærlighed ved første blik. Lærke tog så godt imod ham, og alle de skrækscenarier jeg havde tænkt de sidste 8 mdr blev aldrig en realitet. Heldigvis har vi to nemme, skønne børn, fyldt med kærlighed til hinanden.

Men er vi så blevet skræmt eller skal vi have flere børn? 
Jeg ville aldrig bytte det for noget, at få mine to børn så tæt på hinanden. 
-vi skal helt sikkert have nr 3 og måske også nr 4 en dag. 

Vil jeg anbefale andre at få pseudotvillinger? 
-umiddelbart, JA! men se på din familie, se på dit barn. Kan i klare to så små børn samtidig? - hvis ja, så go for it, jeg synes ihvertfald det er det fedeste i verden at se sine børn vokse op og have så meget glæde af hinanden fordi de er tæt aldersmæssigt! 

Skrevet af Natasja